En bæredygtig fremtid
10/01/2022
VI TROR PÅ EN MERE BÆREDYGTIG FREMTID
Hos ToftJessen går vi op i bæredygtighed og vi ønsker at bidrage til, at fremtiden ser lys ud for kommende generationer. Vi ved, at det kræver en enorm indsats i hele verden for at opnå et bæredygtigt samfund, men vi er overbeviste om, at hvis alle hjælper til, så er opgaven mere overskuelig. Hos ToftJessen har vi valgt at fokusere på de 3 P’er – Product, People & Planet.
Product
Som et mindre dansk smykkebrand har vi muligheden for at tilbyde markedets bedste gennemsigthed på vores produkter. Vi har ingen masseproduktion og vi designer vores smykker direkte til vores kunder. Dette giver vores kunder en fantastisk mulighed for selv at sætte deres præg på designet samtidig med, at vi eliminerer spild og unødig produktion.
Vi sporer smykkernes rejse lige fra indkøb af råvarer til det færdige smykke er i vores kunders hænder. Vi samarbejder udelukkende med certificerede leverandører og vi ved derfor præcis, hvor diamanterne kommer fra. Alle vores smykker er lavet af de samme dygtige guldsmede, og vi har derfor et fuldt overblik over produktionen af hvert enkelt smykke. På den måde sikrer vi, at hvert
trin i vores værdikæde overholder de etiske retningslinjer.
En anden vigtig del i kategorien ”product” er begrebet konfliktfrie diamanter. Disse diamanter defineres som rådiamanter, der ikke er blevet solgt på det illegale marked og ej brugt til at finansiere oprørsgruppers køb af våben, terrorhandlinger eller lignende. Denne proces blev konkretiseret i 2003, hvor man vedtog "Kimberley processen", som er et særligt tilsyn, der registrerer import/eksport af rå diamanter. Således kan man nu konkret bestemme, hvilken mine
en given rådiamant kommer fra, inden den er blevet slebet.
Vi tilbyder enkelhed og gennemskuelighed som garanti for handel med konfliktfrie diamanter med en demokratisk oprindelse. Vi sælger kun diamanter med certifikat og alle vores større diamanter er med internationale certifikater. Dette er din uvildige garanti for, at diamantens kvalitet er som beskrevet, samt at diamanten er fra et konfliktfrit område. ToftJessen's internationale certifikater kan altid bekræftes via deres unikke numre på de respektive laboratoriers hjemmesider.
People
Det er vigtigt for os, at alle medarbejdere i værdikæden hos ToftJessen har en god hverdag og arbejder under ordentlige forhold. Vi har respekt for menneskerettigheder, hvorfor vi har valgt at samarbejde med certificerede leverandører, som er førende på netop dette område.
Vi har stort fokus på højteknologisk minedrift, således udvindingen af diamanter sker under kontrollerede forhold, der sikrer de bedste vilkår og den bedste uddannelse af de folk, der arbejder i minerne.
Da vi stiftede ToftJessen i 2008, havde vi de første år fokus på uddannelse af lokale diamantslibere i Afrika og har i den forbindelse været med til at betale for deres skolegang, som et led i vores handel med ædelsten fra Kimberly i Sydafrika.
Alle vores smykker laves af faglærte guldsmede, der er underlagt kontrollede arbejdsforhold. Vi sætter en ære i ikke at have produktion i lande, der benytter børnearbejde, har usunde arbejdsmiljøer og arbejdsforhold.
Planet
Overordnet set forsøger vi altid at være så ansvarlige som muligt. Vi skåner miljøet ved at benytte os af bæredygtig emballage. Både vores smykkeæsker og forsendelsesemballage er FSC mærket, hvilket sikrer os, at materialet er bæredygtigt fremstillet med udgangspunkt i miljøet og menneskerettigheder.
Vi producerer vores smykker efter behov, således vi kun bruger de mest nødvendige materialer til vores smykker.
Samlet set tror vi på, at dette er vejen til ansvarlige smykker, der hylder et unikt og bæredygtigt formål.
Læs også disse indlæg