Certifikat | Certificate

Hvorfor får jeg et certifikat med, når jeg køber en carat diamant?
Et certifikat er din garanti for, at kvaliteten på diamanten er som lovet. Certifikater på diamanter er nemlig et bevis på, at en uafhængig institution har undersøgt og vurderet kvaliteten på diamanten.

Der findes flere forskellige certifikattyper, når diamanter evalueres. Vi benytter hovedsageligt følgende institutter:

  • GIA - Gemological Institute of America
  • EGL - European Gemological Laboratory
  • IGI - International Gemological Institute
ToftJessens store og mellemstore diamanter - det vil sige fra 0,50 carat og opefter, og hvad enten de sidder i et smykke eller ej - kommer altid med et certifikat, og du kan som kunde søge direkte på det certifikat, som du ønsker. GIA-instituttet er kendt som udsteder af det mest kritiske certifikat (GIA), hvor diamanterne i forhold til de 4 C’er vurderes hårdere end eksempelvis certifikater fra EGL eller IGI. Derfor er diamanter med certifikat fra GIA oftest dyrere.

ToftJessens eget diamantcertifikat og vejledende vurderingscertifikat til diamanter under 0,50 carat
Ved køb af mindre diamanter - det vil sige fra 0,05 carat og op til 0,50 carat, og hvad enten de sidder i et smykke eller ej - medfølger der ikke et internationalt certifikat. I stedet medfølger ToftJessens eget diamantcertifikat, hvorpå oplysninger om diamantens kvalitet er noteret. Disse oplysninger står vi hos ToftJessen 100% inde for. ToftJessens eget diamantcertifikat er altså, ligesom tilfældet med de internationale certifikater, et bevis på diamantens kvalitet. Ved køb af en diamant, der sidder i et smykke, medfølger der yderligere et vejledende vurderingscertifikat, som kan anvendes i forsikringsøjemed.

Hos ToftJessen vil vi meget gerne hjælpe dig med at finde den helt rigtige diamant. Kontakt os gerne med spørgsmål eller forespørgsler.


Se alle vores diamanter | Se alle vores diamant smykker