Find din rigtige størrelse

Størrelsesguide

Er du i tvivl om størrelsen på dit fremtidige smykke? Vi vil her guide dig i, hvordan du bedst muligt måler din størrelse af både ringe, armbånd og halskæder her. 

Den rette ring-størrelse:

Din ring skal passe dig helt perfekt, for at den er behagelig at bære. Den må altså hverken være for stor eller lille. Derfor er det vigtigt, at du først afgører hvilken finger, din ring skal placeres på. Dine fingre varierer nemlig i størrelse, både fra tommelfinger til ringefinger, men også fra højre til venstre. Derudover bør du være opmærksom på, om din finger eventuelt er hævet, når du måler størrelsen. Ringens profil har ligeså en betydning, da en bredere ring naturligvis fylder mere på fingeren. Her kan det være en god idé at vælge ringen i en større størrelse, så den sidder mest behageligt.

Selve ringstørrelsen afhænger af din fingers omkreds i mm. Kvindestørrelser befinder sig oftest mellem 50 og 62 mm, hvor herrestørrelsen ligger på omkring 60-72 mm. Når du skal finde din ringstørrelse på din fremtidige ring, bør du finde en ring, som du i forvejen bruger og tage udgangspunkt i den. Der findes flere forskellige måder hvorpå, du kan mål ringens størrelse. 

Metode 1, Indvendige diamanter i mm.: Den mest sikre metode er at anvende en skydelære og derved måle ringens indvendige diamater i mm. Hvis du ikke har en skydelære, kan du alternativt anvende en lineal. På nedestående kan du se hvilken indvendig mm, der svarer til hvilken ringstørrelse.

Indvendig mm = ringstørrelse 

14,9               47                                        18,7               59

15,2               48                                        19,1               60

15,6               49                                        19,4               61

15,9               50                                        19,7               62

16,2               51                                        20,0               63

16,5               52                                        20,3               64

16,8               53                                        20,7               65

17,2               54                                        21,0               66

17,5               55                                        21,3               67

17,8               56                                        21,6               68

18,1               57                                        21,9               69

18,4               58                                        22,2               70

Metode 2, Indvendige omkreds i mm.: Det er også en mulighed at anvende et målebånd til at måle omkredsen af ringens inderside. Har du ikke har et målebånd, kan en alternativ løsning være at bruge en papirstrimmel på omkring 8-10 cm. Rul det omkring indersiden af ringen og sæt et mærke dér hvor papiret overlapper. Mål derefter papirstrimmelen med en lineal. Denne metode er dog upræcis, og bør derfor kun anvendes som indikator. 

Metode 3, Udvendige omkreds af finger i mm.: Tag et stykke snor og læg den to gange om fingeren hvorpå ringen skal placeres. Sørg for at snoren hverken strammes for hårdt eller sidder for løst. Tegn så en streg henover begge snore, og afmål derefter stykket mellem de to streger på en lineal. Afstanden mellem de to streger er din ringstørrelse.

Den rette armbåndsstørrelse: 

Din armbåndsstørrelse findes ved at måle omkredsen på det bredeste sted af dit håndled. Det bredeste sted er oftest omkring håndledsknoglen. Når omkredsen er målt, tillægges 1,5 – 3 cm alt afhængig af, hvor løst armbåndet ønskes. Skulle det hænde, at dit mål ikke svarer til vores standard størrelser, kan vi naturligvis skabe et armbånd, som passer præcist til netop dig.

Metode 1, målebånd: Du kan måle dit håndled ved at anvende et målebånd og lægge det omkring dit håndled. Placer målebåndet mellem selve hånden og håndledsknoglen. Det er en fordel at få en anden person til at hjælpe dig med dette.

Metode 2, papirstrimmel: En enkel metode er at anvende en papirstrimmel og vikle det omkring håndleddet. Placer det lige mellem håndledsknoglen og selve hånden. Tegn her en streg hvor papiret overlapper hinanden. Det kan det være en fordel at knytte hånden, så du ikke måler for stramt.

Metode 3, brug af nuværende armbånd: Det er også en mulighed at måle et armbånd, som du allerede har. Dog bør du være opmærksom på, at hvis dit armbånd er mere end et år gammelt, kan det risikere at være blevet udvidet med ca. 1 cm. 

Den rette størrelse på halskæden:

Længden af en halskæde måles fra midt på nakken og ned mod brystet. Længden kan dog variere fra person til person alt efter den specifikke kropsfigur og længde af overkrop. Tag for eksempel en af vores bestseller længder til kvinder på 45 centimeter: 
her måler hele kæden 45 centimeter og falder derfor 22,5 centimeter ned mod brystet. (Se nedestående illustration)

Vores bestseller længder til kvinder er 42 centimeter og 45 centimeter og passer de fleste kvinder: en kædelængde som giver et fint look, hvor kæden former sig over kravebenene. 

Bestsellerlængderne til mænd måler 60 centimeter og falder derfor 30 centimeter ned mod brystet, hvilket er vores anbefalede længde til mænd. 

Ønskes en kortere eller længere halskæde har vi længder fra 36 centimeter - 80 centimeter alt efter den bestemte kæde. 

Læs mere om valg af halskæde her.