Udviklingen og investering i diamanter under Corona-krisen

20/04/2020

Usikkerheden og frygten breder sig i takt med, at Covid-19 spreder sig gennem hele verden. Danskernes hverdag er vendt op og ned, og det er det finansielle marked ligeså. Det globale finansmarked står overfor nye, store krisetider, som ikke er set siden anden verdenskrig. Finansmarkedets nedgang påvirker både nationale og internationale markeder, og diamantmarkedet er ingen undtagelse.

Hvordan påvirker krisen diamantinvestering?

På nuværende tidspunkt er der ingen tegn på, at diamantbranchen bliver ramt på niveau med mange andre brancher. Luksusvarer i krisetider trives dog aldrig godt, og dermed ses der også en faldende efterspørgsel på diamanter og investering i disse tider.

Den faldende efterspørgsel betyder, at diamantpriserne formentligt vil falde gennem en kort periode, hvilket giver gode opkøbsmuligheder. Erfaringer fra andre globale verdenskriser viser tydeligt, at diamantpriserne ikke er blevet påvirket i en betydelig grad, og blot i korte perioder. Det forventes dermed heller ikke, at denne igangværende krise vil få stor indflydelse på diamantmarkedet på længere sigt.