3D tegninger ved unikasmykker

05/10/2020

Hos ToftJessen gør vi alt for at imødekomme dine ønsker og behov, så du kan få glæde af dit smykke hele livet. Derfor tilbyder vi også, at vores kunder kan få lov til at følge med i processen, når de har designet deres eget smykke. Ved hjælp af 3D tegninger kan man få et detaljeret og spændende indblik i smykkets udseende, allerede inden guldsmeden påbegynder sit arbejde. Tegningerne giver et billede af smykket fra mindst tre vinkler, som gør beslutningsfasen lettere for dig, så du ender med det perfekte resultat. Med 3D tegningerne er du med under hele forløbet, fra vi sammen designer smykket efter ønske, får det fremstillet hos guldsmeden, til du står med smykket i dine hænder.

 

Et eksempel på en 3D tegning er denne tegning af en 3-stens ring som vores kunde har fået designet efter ønske. Ud fra tegningen kan du som kunde få et indblik i, hvordan det endelige resultat vil blive. På den måde kan du komme med rettelser, da guldsmeden går først i gang med at lave smykket, når du har godkendt tegningerne.

 

I dette tilfælde var det særligt vigtigt for kunden i designprocessen, at ringen fik et ekstraordinært og elegant udtryk, hvor det samtidig kunne anvendes i dagligdagen. Inden designprocessen gik i gang skulle der tages stilling til, hvor tyk ringskinnen skulle være for at give det helt rigtige udtryk i forhold til størrelsen på stenene. Stenene skulle også være i de helt rigtige proportioner, så de to sten på siden ikke fjernede fokus fra den store i midten. Den store sten kommer nu endnu mere til sin ret og får lov til at skinne og træde frem.
Kunden ønskede at få en champagnefarvet centerdiamant samt to hvide diamanter på siden og valgte derudover, at ringen skulle være i guld. Champagnedefarvede diamanter skifter nuance afhængigt af lys og omgivelser, hvilket gør denne diamant levende og betagende at se på. Sammen med guldfarven og de hvide diamanter bliver den champagnefarvede diamant smukt rammet ind og kommer dermed endnu mere til sin ret. Efter at de forskellige overvejelser var gjort i samarbejde med os og kunden, kunne ringen fremstilles hos vores guldsmed. Herunder ses 3D tegningen af ringen samt det endelige resultat.           

 

 Design dit eget smykke

 

 Video af din diamant

Har du designet dit eget smykke med eksempelvis en fancy farvet diamant eller en diamant af høj carat, har du hos ToftJessen mulighed for at få tilsendt en video af, hvordan lige præcis din unikke diamant ser ud. Sammen med din video får du oplysninger om diamantens farve, slibning samt carat som giver dig alle informationer om dit smykke og din diamant. Du har nu et fuldendt billede af hvordan din diamant ser ud, mens du venter på det endelige resultat.

 

 3D tegning af diamanter

 GIA certifikat

 

Kontakt os og hør nærmere om mulighederne for at skræddersy dit eget smykke med tilhørende 3D tegning.