Kobberbryllup og traditioner

08/06/2022

Kobberbrylluppet er en hæderkronet tradition, vi i Danmark værner om, som en af livets store milepæle. Efter 12 ½ års ægteskab markerer vi dagen med en kobberbryllupsfest, hvor brudeparret er i centrum for festlighederne.

Hvis du gerne vil friske din viden om det danske kobberbryllup op, så læs med her, hvor vi ser nærmere på denne fantastiske tradition, der fejrer ægteparret.


Kend traditionerne til et kobberbryllup


Kobberbrylluppet er en tradition, som kun findes i de skandinaviske lande samt Holland, og det er en tradition, vi har fejret siden slutningen af det 19. århundrede i København, og i resten af landet siden 1930erne. Kobberbrylluppet er sammen med sølvbrylluppet og guldbrylluppet, en af de store fejringer af ægteparret foruden selve brylluppet.

Her er de centrale traditioner, som er værd at huske, når der skal fejres kobberbryllup. Festlighederne starter typisk om morgenen:


- Overrask ægteparret. Traditionen tro vækkes kobberbryllupsparret med morgensang på deres 12 ½ års bryllupsdag. Det er typisk børnene, familie og venner af parret, som står for at stable overraskelsen på benene.


- En æresport skal der til, men til et kobberbryllup skal den være halvt så stor, som den æresport i fuld størrelse, som laves til et sølv- eller guldbryllup.


- Fællessang og/eller musik ved æresporten.


- Hvis du er gom eller brud, så kan du give din partner en bryllupsgave, lig med den morgengave, som du måske gav eller modtog i sin tid. Det kan du gøre, uanset om du har på fornemmelsen, at dine venner og familie vil overraske med morgensang eller ej.


Kobberbryllup med morgensang og æresport


Kobberbrylluppet løber af stablen om morgenen, hvor ægteparret vækkes af festlig musik og sang. Æresporten kan placeres ved hjemmets indgangsparti, hoveddør eller indkørsel, afhængig af mulighederne. Den bedste måde at sætte traditionen i gang er ved fællessang, og hvis der er musikere også, så er den gode stemning og afviklingen af de traditionsrige sange sikret. Efter sangene byder ægteparret typisk på kaffe og morgenmad. Her er nogle af de klassiske sange, som synges ved et kobberbryllup:


  • I østen stiger solen op
  • Det er så yndigt at følges ad
  • En hjemmegjort festsang, der passer til parret, og sat på en kendt melodi.

Lad os fejre kærligheden, igen


Et kobberbryllup er en fantastisk tradition, der giver familie og venner en kærkommen lejlighed til at fejre et par, der stadig holder godt fast i ægteskabet efter mange år sammen med de op- og nedture, som livet har det for vane at byde på.

Der er der også mange, som vælger at fejre kærligheden ved at gentage deres ægteskabsløfter overfor hinanden til kobberbrylluppet. Hertil kan I overveje, om en ny ring skal være symbolet herpå – måske en speciallavet ring i jeres eget design kunne være perfekt til lejligheden?


FAQ - Spørgsmål og svar om kobberbryllup


Afslutningsvis har vi samlet nogle af de mest almindelige spørgsmål og svar til kobberbrylluppet og dets traditioner i en FAQ, som du kan læse her.


Hvem står for at arrangere et kobberbryllup?


Det er typisk den nærmeste familie samt nære venner, der arrangerer kobberbrylluppet, laver æresporten, og møder op på dagen med morgensang og musik.


Hvilken mad og drikke hører sig til ved et kobberbryllup?


Det er ikke obligatorisk at have mad og drikke, men det giver en god stemning om morgenen. Det kan både være en lækker morgenmad i form af croissanter og kaffe, eller med alkohol i form af øl og snaps eller lignende. Det afhænger af hvilken stemning, der foretrækkes – og om kobberbrylluppet falder i en weekend eller en hverdag.


Hvilken musik passer til et kobberbryllup


Den mest traditionelle måde at få musikken på plads er ved at hyre et hornorkester, der kan spille musikken til de førnævnte sange. Kombinationen af horn og fællessang giver en både hyggelig og højtidelig stemning.

Mangler du en kobberbryllupsgave til din udkårne? Hos Toft Jessen kan du finde flotte tennisarmbånd, allianceringe og solitaireringe i flotte former og farver.