Ædelsten

18/06/2019

Ædelsten er en af naturens mest fascinerende skatte, og fås i alle regnbuens farver. Der findes ingen klar definition af begrebet ædelsten, men når man skal vurdere dem, kan man se på 4 faktorer.

Materialet skal være:

  • I besiddelse af skønhed
  • I besiddelse af en vis modstandskraft, så de ligger relativt højt på Mohs hårdhedsskala
  • Dannet gennem en uorganisk naturproces
  • Forholdsvis sjælden

 

Hos Toftessen tilbyder vi alt indenfor ædelsten – herunder diamanter, rubiner, safirer og smaragder, som er de mest kendte og populære ædelstene. Nedenfor kan du læse mere om rubiner, safirer og smaragder. Du kan også læse mere om diamanter her.

 

Rubin - den røde ædelsten 

Rubiner er yderst sjældne og meget kostbare, og ligger derfor højt på popularitetsskalaen, som en af de mest eftertragtede og populære ædelsten. Ædelstenen rubin er lavet af mineralet korund, som er kendt for sin dybe røde farve. Farven på en rubin kan gå fra lys rød til blodrød afhængig af hvor meget krom, der er tilstede i ædelstenen; Jo mere krom, jo stærkere bliver farven rød. Farven på en rubin er den absolut vigtigste faktor, når værdien skal bedømmes.

Mange rubiner varmebehandles i en ovn ved 800-1600 grader, hvor revner og urenheder delvist udjævnes eller forsvinder. Denne behandling er ofte nødvendig ved rubiner, da den smukke røde ædelsten har små mikroskopiske indeslutninger, som kan være alt fra væske, gas eller krystaller fra andre sten.

Ædelstenes styrke måles på Mohs hårdhedsskala, der går fra 1-10, for at indikere hvor hård stenen er. Rubiners hårdhed ligger på 9 på Mohs hårdhedsskala, hvorfor denne ædelsten har en særdeles god holdbarhed uden tendens til spaltning, og derfor er særligt velegnet til smykker.

 

 

Safir


Safirer er også velegnet til smykker, da stenen ligeledes har en hårdhed på 9 på Mohs hårdhedsskala. Ædelstenen safir er lavet af korund materialet, og har, ligesom rubinen, små indeslutninger, der bliver udjævnet ved varmehandling. Det der adskiller rubinen og safiren er farven. Safir er kendt for sin dybe blå farve, men findes i alle regnbuens farver, med undtagelse af den røde. Den blå safir hører til eliten blandt ædelsten. De mest kostbare safirsten er dog safir med farveskift, den eksklusive padparadscha safir, og i visse tilfælde stjernesafiren.

 

Safir med farveskift

Nogle safirer har farveskiftende egenskaber, som skifter farve efter belysning. Dette er et sjældent optisk fænomen som gør, at en safir kan se blå ud i ét lys og skifte til  violet i et andet lys.

 

Padparadscha safir

Der er flere kriterier, der skal opfyldes for, at en safir kan blive kaldt for padparadscha-farvet. Denne safirsten er blandt de mest sjældne og kostbare, da farven er en kombination mellem pink og orange, men hvor overgangen ikke ses. Padparadscha safiren kan varierer fra en pink-orange til orange-pink med en lys til medium farvetone.

 

Stjernesafir

Stjernesafirer er en ædelsten, som kun findes i få lande. Stjernesafiren har et fascinerede optisk fænomen, hvor stjernen skyldes indeslutninger i form af små hulrum, fibre eller nåle. Der frembringes en stjerne for hver lyskilde, der rammer ædelstenen - Effekten er dog klarest jo skarpere lyskilden er, og hvordan safiren drejes i lyset.  

 

 

Smaragder 

Smaragder er en særlig variant af grundstoffet beryl og er kendetegnet ved den smukke grønne farve. Navnet ’’smaragder’’ kommer af det latinske smaragdus, som betyder grøn ædelsten. Ved smaragder er det hovedsageligt krom, der giver den grønne farve, men det kan også være vanadium. Det er meget sjældent, at beryl og krom findes samme sted og derfor er smaragder meget sjældne. I mange tilfælde betragtes smaragder som verdens dyreste ædelsten, da smaragder i topkvalitet er mere værdifulde end diamanter.

Smaragder findes med et bredt spektrum af klarhed, som vurderes ud fra Carat, Color, Clarity og Cut, ligesom ved diamanter. Klarheden afhænger af indeslutninger i stenen, hvorfor meget klare smaragder anses som yderst værdifulde. Farven på en smaragd er dog den vigtigste faktor ved værdifastsættelse, da en dyb og livlig grøn farve er højere værdsat end smaragder med få indeslutninger.

Smaragder har en hårdhed på 7,5 til 8 ifølge Mohs hårdhedsskala og er derfor velgenet til smykker, såfremt man sikrer, at fatningen beskytter ædelstenen. Smaradger er nemlig meget sart overfor slag og har urenheder, som kaldes for "urtegårde". Urtegårdene ses ofte i smaragder og det kan være alt fra hulrum, væske eller krystaller fra andre sten. Alle smaragder bliver behandlet med farveløs olie for at gøre urtegårdene mindre.

 

 

Vi håber, du har fået indblik i de mest populære ædelsten. Har du spørgsmål til ædelsten, er du altid velkommen til at kontakte os. Er du interesseret i vores smykker, kan du se alle vores tennisarmbånd, forlovelsesringe og vielsesringe her.

ToftJessen