Investeringsdiamanter
19/10/2021
I tider som disse med negative indlånsrenter, er det mere attraktivt end nogensinde at investere sine penge.Diamanter anses som værende en yderst sikker investering, da der historisk set aldrig har været et fald i prisen på diamanter. De sidste 10-20 år er eksempelvis hvide diamanter steget med et fast og sammenligneligt afkast hvert år.
Hvilke diamanter egner sig til investering?
Der findes en lang række investeringsmuligheder, men særligt blå, grønne, lyserøde og sjældne hvide er yderst velegnet. De lyserøde er allerede nu uhyre sjældne og da Argyleminen i Australien lukkede sidste år for minedriften, er de lyserøde diamanter nu en yderst knap ressource. Minen har stået for op mod 90% af verdens produktion af lyserøde diamanter, og derfor er markedsudbuddet nu stærkt begrænset, hvorfor det forventes, at de lyserøde diamanter vil stige endnu mere i de kommende år.
Det er dog ikke kun de lyserøde diamanter, der forventes at stige. Også prisen på andre fancy farvede samt hvide diamanter er stigende, grundet den øgede efterspørgsel og det faldende udbud. Særligt farvede diamanter med høj farveintensitet og hvide diamanter i ekstrem god kvalitet eller af en betydelig størrelse, er yderst investeringsegnede. En anden vigtig faktor, som er direkte afspejlet af Covid-19, er, at sliberierne og flere af minerne har været lukket eller kørt på meget lavt blus de seneste 18 måneder. Dette har betydet, at branchen ikke har kunne supportere markedet med nok diamanter og derfor forventer vi, at vi med stor sandsynlighed vil opleve markante stigninger allerede i 4 kvartal af 2021 på særligt større hvide diamanter.
Hvordan foregår diamantinvestering i praksis?
Går du med drømmen om at investere i en diamant, anbefaler vi, at du booker et fysisk møde, så vi kan få alle detaljer på plads. Dette giver os de bedste forudsætninger for at finde den helt rigtige investeringsdiamant til dig.
Vi samarbejder med miner og sliberier i Afrika og handler direkte på den internationale diamantbørs, og vi kan derfor tilbyde konkurrencedygtige priser på både farvede såvel som hvide diamanter. Vi har depoter uden for Europa, hvor vi kan opbevare din investeringsdiamant for dig, således du har muligheden for at handle diamanten direkte til internationale kunder og opkøbere. Dette er kun muligt, når diamanten ikke importeres, da den ved import vil være pålagt moms. Diamantinvesteringer via depot sikrer dig et momsfrit indkøb og dermed en likvid investering med et stort potentiale, da diamanten kan sælges på nogle af verdens største diamantmarkeder i eksempelvis New York eller Shanghai.
Hvis du vil vide mere om investeringsdiamanter, er du naturligvis meget velkommen til at kontakte os.
Vi har tidligere skrevet et blogindlæg om emnet, hvor vi blandt andet kommer ind på de forskellige "kategorier" af diamanter.
Læs også disse indlæg