Kundeservice: +45 69 166 160info@toftjessen.com Kundeservice: +45 69 166 160info@toftjessen.com

Gratis fragt  på alle ordrer

100% Kundetilfredshed

Dansk design

Udgivet d. af Cecilie Brøndum

Diamanter og andre ædelsten samt perler kan være utroligt kostbare, og skal derfor indfattes omhyggeligt. Der findes flere forskellige måder, hvorpå man kan fatte en diamant og andre ædelsten i et smykke. Alt efter hvilken sten der er tale om, er formålet altid, at præsentere stenen på bedste vis, så det matcher det ønskede design.

I afsnittet herunder kan du læse mere om de mest anvendte fattemetoder hos ToftJessen, og få en bedre forståelse for, hvad de forskellige fattemetoder betyder og gør ved stenens udtryk i smykket.

De fattemetoder vi vil beskrive er:

  • Grabbefatninger
    • Kronefatning
    • Klofatning
  • Fatninger med ubrudt fattekant
    • Rørfatning
    • Kassefatning
    • Forrivning
  • Kørnfatninger
    • Carréfatning
    • Pavéfatning
  • Kanalfatning
  • Karmoiseringsfatning

Grabbefatninger

Grabbefatninger er fatninger, hvor stenen holdes fast at små grabber. Når stenen er sat i fatningen, bøjes grabberne ned over stenen. Denne type fatning gør, at mest muligt lys trænger ind til stenen, så stenens brillans kommer til sin ret. Herunder vil de mest anvendte grabbefatninger blive listet op, så du kan få en bredere forståelse for grabbefatninger.

Kronefatning

Kronefatning, også kaldet Chaton, er en grabbefatning med tynde grabber. En kronefatning er rund med skrå sider, og har runde og bløde kanter, som gør, at grabberne ikke virker for dominerende, således stenen kommer til sin fulde ret. Vores ’’Tetra’’ solitairering er fattet med denne type fatning.

Klofatning

Klofatningen har fået sit navn, idet grabbefatningen ligner en klo. Denne type fatning gør, at stenen og/eller perlen kan yde sit maksimale i form af genafspejling og brillans. På billedet nedenfor ser du vores ”Leaf” øreringe, som er fattet med klofatning, der er udformet som guldstilke, for at give øreringene et fuldent og smukt design. 

Fatninger med ubrudt fattekant

Ved disse fatninger ser man, at stenens rondist er dækket af metal. Dette er nogle meget slidstærk fatninger, men som dog forårsager, at fatningen stjæler noget at lyset fra stenen. Nedenfor vil du kunne læse om nogle af de fatninger, man betegner som ”Fatninger med ubrudt fattekant”.

Rørfatning

Rørfatninger er karakteriseret ved altid at have lige sider ligesom et rør. Rørfatning omslutter stenen, og beskytter den mod ydre skader. Rørfatninger kan laves i forskellige faconer: Det kan både være runde, ovale, trekantede og mange andre faconer. På billedet nedenfor ser du vores ”Circles” armbånd, hvor diamanterne er fattet med rørfatning.

Kassefatning

Kassefatning kan godt minde om rørfatning. Det der skiller dem ad er, at kassefatning er formet som en kasse, og kan have mange faconer. Det der adskiller rørfatning fra kassefatning er, at kassefatningerne har koniske sider (skrå sider). Denne fattemetode gør, at stenen beskyttes af metallet omkring stenen. En kassefatning kan dog også bestå af flere sten - dette kaldes en kassefatning med galleri. På billedet nedenfor ser du vores stjernering, hvor kassefatningen med galleri har facon som en stjerne. 

Forrivning 

Forrivning er, hvor stenen ligger i samme niveau som metallet, det vil sige, at metallet er presset ind over stenen som skaber en underspillet elegance. På billedet nedenfor ser du vores vielsesring med diamanter, hvor diamanterne er sat i med forrivningsmetoden. 

Kørnfatninger 

Kørnfatninger er, hvor stenen fastsættes af små metalkørner, som fattes direkte i smykket. Man udborer et hul i smykket, hvorefter man sætter stenen i hullet, og de små metalkørner vippes ind over stenen, så den sidder fast. Denne fatningsmetode beskytter stenen, og gør stenen mindre dominerende - dog uden at stjæle stenenes skønhed. Du kan læse mere om de forskellige fattetyper, der hører under kørnfatninger i afsnittet herunder. 

Carréfatning

Carréfatning er en kørnfatning. Her ser man, at der er udskåret et kvadratisk udsnit i ringen og derefter sat en sten i. Dette skaber et elegant, men underspillet udtryk, som passer til ethvert outfit og anledning. På billeden nedenfor ser du en allilancering, som er fattet med en carréfatning. 

Pavéfatning

Pavéfatning er en anden slags kørnfatning, hvor ringen er ”brolagt” af sten. Her sidder stenene helt tæt sammen. Dette skaber et elegant og stilfuldt udtryk, idet stenene i samspil brillerer på en helt særlig måde. På billedet nedenfor kan du se vores ”Paris Deux” ring, som er pavéfattet.

Kanalfatning

Kanalfatning er en fatning, hvor stenene sidder i en række, en slags kanal, lige efter hinanden. Mange allianceringe er fattet med grabbefatninger, som holder stenene fast. Kanalfatningen derimod gør, at selve kanalen holder stenene på plads og grabber derfor er overflødige. I en kanalfatning kan det være få sten, som er sat sammen i en kanal, men det kan også være, hvis der er sten hele vejen rundt om ringen. Et eksempel på en kanalfatning ser du på billedet nedenfor. Her er det vores ”Infinity” alliancering som er vist.

Karmoiseringsfatning

Karmoiseringsfatning er en anden type fatning, hvor stenen er sat i med grabbefatninger. Kendetegnet ved karmoiseringsfatning er, at der er en stor fatning i midten med mange små fatninger rundt om. Denne type fatning tilfører ringen et elegant udtryk og brillans. Denne fattemetode ses på vores ”Flower ring”, som du ser på billedet herunder. 

Reparation

Hvis det skulle ske, at en reparation af en fatning skulle blive nødvendig, er dette også muligt ved alle tre fattemetoder. Ved reparationer af fatninger tager man altid stenen ud, inden fatningen kan repareres. Hvis der er tale om en fatning, hvor der er flere sten isat i smykket, skal alle stenene afmonteres, inden reparationen kan foretages. Derfor er reparationsomkostninger også forskellige alt efter, hvordan smykket er designet, og hvor mange sten der sidder i smykket. 

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål, eller har et smykke, der skal repareres.

ToftJessen 