Viden om perler
01/07/2019
Perler er fantastiske og ét af naturens vidundere, som i årtusinder har været brugt til smykker, og som stadig finder sin placering på verdens smykkemarked. Der findes mange forskellige typer af perler, og ligesom med diamanter, kan det være svært at gennemskue, hvor meget en given perle er værd, og hvordan den opstår. Vi vil derfor forsøge at tage dig i hånden gennem perle-junglen. Læs med lige her, og tøv endelig ikke med at kontakte os. Er du på udkig efter smykker, kan du se vores udvalg af tennisarmbånd, vielsesringe og forlovelsesringe her.
Hvordan skabes perler?
Perlerne opstår, når et fremmedlegeme trænger ind i muslingen. Dette kan være et sandkorn eller en parasit. Muslingen prøver at beskytte sig selv mod fremmedlegemet, og danner derfor et lag af perlemor omkring den fremmede genstand, som skaber det, vi kender som perler.
Naturperler og kulturperler
Naturperler er af organisk oprindelse, og kan forekomme i både salt- og ferskvand. Perler skabes i muslingen uden menneskelig påvirkning. Naturperler fandtes tidligere over hele kloden, men på grund af overfiskning og forurening, er de i dag yderst sjældne og meget dyre.
Modsat naturperler, er kulturperler fremstillet med menneskelig indgriben. Kultiverede perler er de mest forekomne i dag, da man ikke fisker efter perler på samme måde som tidligere. Et fremmedlegeme sættes ind i muslingens bløddele, hvorefter muslingen bliver passet og plejet indtil, at muslingen har dannet nok perlemor til, det betegnes som en perle.
Saltvandsperler og ferskvandsperler
Saltvandsperler kommer fra muslinger, der lever i havet, hvor ferskvandsperler kommer fra muslinger, der lever i floder eller søer. Ferskvandsperler kan producere mange perler af gangen, men kan kun ’’opereres’’ én gang modsat saltvandsmuslingen. Da ferskvandsmuslingerne producerer flere perler af gangen, har disse ofte et lavere prisniveau end saltvandsperler.
Saltvansperler fås i hvid, lilla, lyserød, lys gylden samt lys- og mørkegrå. Ferskvandsperler fås i naturligt hvide, lyserøde beige og lilla eller fersken nuancer.
En perles værdi
Der er en række faktorer, der spiller ind, når en perles værdi skal fastsættes.
Glans
En perles pris afhænger i høj grad af glansen, da glansen reflekterer lyset fra overfladen til de indre lag af perlemor.
Overflade
Værdien afhænger i høj grad af overfladen. Perler har naturlige ujævnheder i overfladen, men jo færre ujævnheder, jo dyrere er en perle.
Form
Perler findes i alle former lige fra barokke til runde. Man kan opdele perler i barokperler, semi-barokperler, nær-runde perler og runde perler. Barokperler er de mest asymmetriske, og fås aldrig ens, hvilket gør dem helt unikke.
Runde perler er mere sjældne og har dermed en højere værdi. Runde perler er sværere at dyrke, hvorfor prisen stiger jo rundere perlen er.
Farve
Farven på en perle har også betydning for prisen. Farven er dog en smagssag, men når en perles værdi skal vurderes, kigger man på overtonen af perlemoren samt orienten, som er et skær af regnbueagtige farver på overfladen eller lige under perlens overflade.
Størrelse
Jo større en perle er, jo dyrere er den.
Opbevaring af perler
For at holde perlen smuk i overfladen kan man opbevare den i en fløjls- eller silkepose. Perler bør ikke opbevares i plastikposer eller andre lufttætte poser, da perler er et naturprodukt som skal kunne ånde for at bevare perlens glans.
Rens af perler
Perler bliver kun smukkere, når de er i direkte berøring med huden, men kræver omhyggelig pleje, for at bevare glansen i overfladen. Man siger en perle ’’dør’’, når perlen bliver mat og trist i overfladen.
Generelt skal man ligeledes undgå, at perlen kommer i kontakt med rengøringsmidler, kosmetiske produkter, hårspray, solcreme og andre produkter. På trods af at perler er opdrevet i vand, er vand på listen over ’’skadelige’’ midler. Tag derfor perlesmykket af inden brusebad og badning. Perler tager dog ikke skade af at blive rengjort i vand så længe de ikke udsættes for vand dagligt.
Har dine perlesmykker brug for en kærlig hånd, kan du derfor følge nedstående trin:
- Skyl perlerne i lunkent vand
- Tør efter og poler dem med en blød klud
Læs også disse indlæg